Uniform
Som spejder har man uniform og tørklæde. Uniformen gør spejderne synlige, den viser udadtil, at spejdere udgør en helhed, og den styrker fællesskabsfølelsen.
Den mest klassiske uniform består af spejdertørklæde og vores mørkeblå skjorte i kraftigt bomuld. Derudover kan man også få f.eks. en T-shirt og en softshelljakke, der regnes som officiel uniform.
Når man meldes ind i Bredsten Spejderne, får man udleveret tørklæde og en spejdersangbog.
Praktisk tøj
Selvom vi ofte går med uniform, klæder spejdere sig praktisk på efter vejret og den aktivitet, man skal lave. F.eks. vil en T-shirt være oplagt på en varm sommerdag, mens en vinterdag i skoven kalder på yderbeklædning med god isolering.
Tørklædet
Spejderne bærer altid tørklæde. Hver spejdergruppe vælger selv sine farver. Bredsten Spejdernes tør klæde er ødt, med grøn kant.
Mærker
I løbet af sin spejdertid, får man mærker, som man syr på sin uniform. På billedet kan du se, hvor de enkelte mærker skal sidde.